Lindy fra Rigtige Mænd har fået nyt job

Foto: Mads Gadegaard Tranæs / DR

Lindy Aldahl fra "Rigtige Mænd" skal i sommeren være vært på DR.

Mandag, 18. juni 2018 - af Christinna Braun

Vi kender Lindy Aldahl som humørbomben fra ”Rigtige Mænd”.

Nu skal han prøve kræfter med værtsrollen på DR i sommeren, hvor vi kan se ham i det nye program ”Bare det ikke regner – med Lindy og Degn”.

Sammen med ”Hammerslag”-værten, Christian Degn, sender han tre gange direkte fra Vorbasse Marked, Himmelstormfestivalen og Hirtshals Fiskefestival, oplyser DR i en pressemeddelelse.

 

Underholdning i det danske sommerland

Lindy Aldahl og Christian Degn har sat sig for at undersøge, hvad der gør det enkelte marked helt specielt, og hvorfor man vælger at være frivillig.

Derfor kan man både opleve markedernes musikere, komikere og frivillige i programmet, der lover masser af underholdning fra det danske sommerland.

”Bare det ikke regner – med Lindy og Degn” sendes kl. 20.00 den 20. og 27. juli og 3. august på DR1.

Foto: Mads Gadegaard Tranæs / DR