SE BILLEDET: Monopolet fejrede Mads Steffensen med havefest

Mads Steffensen

Mads Steffensen

Foto: Martin Høien

Der var lagt op til en festlig dag, da Mads Steffensen i weekenden havde inviteret monopolet til sommerfest og fødselsdag.

Torsdag, 13. juni 2019 - af Laura Dalgård Hansen

Siden 2003 har Mads Steffensen hjulpet adskillige lyttere med små og store hverdagsdilemmaer i "Mads og Monopolet". En række livskloge og kendte mennesker har udgjort monopolet, som i efterhånden 16 år har delt ud af egne erfaringer for at råde lytterne.

 

Mads Steffensen og hans monopol

I weekenden var en del af dem samlet til sommerfest og ikke mindst for at fejre Mads Steffensen, der netop er fyldt 49 år.

"A-holdet", skriver Mads Steffensen til dette skønne billede af sit monopol, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.

Mads og monopolets succes

"Mads og monopolet" har i årevis trukket tusindvis af danskere til radioen lørdag efter lørdag.

Med til fejringen var blandt andre Stephanie Surrugue, Nikolaj Kopernikus, Annette heick, Søren Pind og Hella Joof.

Det var TV-kokken Claus Holm, der havde sørget for lækker mad til det festlige arrangement, der også bød på sang og taler.