Pelle Hvenegaard: Jeg er taknemmelig og lykkelig

Pelle Hvenegaard

Pelle Hvenegaard

Foto: Birger Storm

TV-værten Pelle Hvenegaard fejrede tirsdag, at det er et år siden, han adopterede sin datter Zoe Ukhona fra Sydafrika.

Onsdag, 13. september 2017 - af Juliane Olsen

Den 42-årige TV-vært Pelle Hvenegaard har nydt det seneste år i fulde drag, for det har nemlig været det første år med datteren Zoe Ukhona.

Efter en lang adoptionsproces var han og hustruen Caroline Gullacksen så heldige endelig at få lov at adoptere i 2016.

- I dag er det præcis et år siden vi fik vores smukke dejlige diamant i armene for første gang, skrev Pelle Hvenegaard tirsdag den 12. september på Facebook.

Pelle Hvenegaard har bog på vej

Teksten er ledsaget af en række billeder, BILLED-BLADET har fået lov at bringe, hvor Zoe Ukhona ses i forskellige situationer.

Pelle Hvenegaard skriver desuden, at det forgangne år har været det mest fantastiske, sjoveste og kærlighedsfyldte i hans liv. Til teksten har han desuden hashtagget ord som "ubetinget", "lykkelig", "på plads" og "hvor heldig har man lov at være".

Til foråret planlægger TV-værten at udgive en bog, der handler om den lange proces op til, at ægteparret fik lov at adoptere.

Flere gode stunder venter

Familien er nu faldet helt på plads, efter Zoe Ukhona, der snart fylder to år, dumpede ned i deres verden.

Fremover vil der uden tvivl komme endnu flere gode stunder for Zoe Ukhona og hendes stolte, lykkelige forældre.

Følgerne på de sociale medier glæder sig uden tvivl til at følge med, når familien deler deres gyldne stunder.