Landmand søger kærlighed: Michael og Vibse kom næsten for sent til fødsel

Michael og Vibse. 

Foto: Birger Storm

Vibse og Michael fra tredje sæson af "Landmand søger kærlighed” er blevet forældre. Men fødslen var en kende dramatisk.

Onsdag, 7. november 2018 - af Annemette Mikkelsen

Vibeke Dysted Nielsen og Michael Hansen fra tredje sæson af ”Landmand søger kærlighed” blev forældre til lille Markus i sommers.

Dermed blev en stor drøm opfyldt for landmanden, som længe havde ønsket at blive far.

Fødslen var dog dramatisk, da den lille kom seks uger for tidligt.

- Vi vidste godt, det skulle være kejsersnit, men ikke akut. Det skyldes, at min moderkage lå foran fødekanalen, har Vibeke Dysted Nielsen tidligere fortalt BILLED-BLADET.

Men det var ikke det eneste dramatiske element ved dagen.

Kom næsten for sent 

Parret var forleden inde i ”Landmand søger kærlighed – ekstra”, hvor de viste den søde, lille ny frem.

Her afslørede de dog også, at Michael var ved at komme for sent til fødslen.

- Jeg var på arbejde, da jeg blev ringet op. Den gamle traktor den blev godt nok pint, da jeg skulle hjem. Lige da jeg kom op på afdelingen der stod to sygeplejersker med tøjet, jeg bare lige skulle hoppe i, fortæller han i programmet og Vibse tilføjer:

-  Han nåede det lige nøjagtigt.

Du kan se Michael og Vibses søde Markus på billedet herunder. 

Foto: Privat

Lene Beier på besøg hos Michael og Vibse.