SØD VIDEO: Esben Dalgaards datter fortæller om Knæk Cancer

Foto: Birger Storm

Esben Dalgaards seksårige datter fortæller i en ny video om, hvad Knæk Cancer-ugen er.

Mandag, 22. oktober 2018 - af Christinna Braun

Skuespiller Esben Dalgaard fik i 2012 konstateret en aggressiv form for modermærkekræft, efter hans kone længe havde bedt ham om at gå til lægen.

Esben Dalgaard er i dag erklæret rask, og han glædes over, det store fokus der er på bekæmpelse af kræften.

Kær video med datteren

I en video på instagram fortæller hans seksårige datter Alberte om, hvad Knæk Cancer-ugen er.

- Man samler penge ind til lægerne, så kan lægerne bedre reparere dem, der har kræft, lyder det kært fra Esben Dalgaards datter Alberte i videoen, som BILLED-BLADET har fået lov til at vise.

Far har også prøvet at have kræft

I videoen fortæller Esben Dalgaards datter Alberte også om, da hendes far havde kræft.

- Far har også prøvet at have kræft. Han har prøvet at have et modermærke hernede, men det har han ikke mere, lyder det fra Alberte i videoen, mens hun viser det sted på maven, hvor Esben Dalgaard fik fjernet sit modermærke.

Esben Dalgaard gør hvad han kan for at gøre opmærksom på, at man skal huske at gå til lægen, så en eventuel sygdom kan blive opdaget i tide.

I BILLED-BLADET nr. 42, der kom på gaden den 18. oktober, kan du læse interviewet med Esben Dalgaard om hele kræftforløbet.