HÅNDBOLD-VM: Niklas Landins søn går i fars fodspor

Niklas Landin under Danmarks åbningskamp ved VM mod Chile. 

Foto: Jesper Sunesen

Målmand Niklas Landin kommer fra en san d håndboldfamilie. Og måske kommer der endnu et boldtalent fra Landin-familien.

Torsdag, 17. januar 2019 - af Annemette Mikkelsen

Målmand Niklas Landin kommer fra en sand håndboldfamilie. Og interessen for sporten er han selv ved at give videre.

Sådan får du BILLED-BLADETs T-shirt
Klik her og se vores fine sommertilbud!

Niklas’ ældste søn, Pelle, på knap fire år er allerede begyndt at vise interesse for både håndbold og fodbold.

- Han kan godt lide at spille håndbold. Og vi spiller også tit ude i gangen, fortæller Niklas med et bredt smil.

Hvornår kan jeg starte?

Pelle vil dog ikke have samme position på banen som sin far. For han vil nemlig gerne skyde på mål.

- Han vil gerne være fodboldmålmand. Men når det er håndbold, så vil han gerne skyde, lyder det fra målmanden, som fortsætter:

- Han har også spurgt, hvornår han kan starte. Så der kommer helt sikkert en ny håndboldspiller og fodboldspiller.

Udover Pelle har Niklas også datteren Silje på knap et år. Begge har han sammen med sin kone, Liv.