John Cleese kommer til København

John Cleese

John Cleese

Foto: AOP

Den britiske komiker-legende John Cleese lægger vejen forbi København i forbindelse med turnéen ”The last time to see me before I die”.

Tirsdag, 29. august 2017 - af Juliane Olsen

Den 77-årige britiske komiker har stadig humoren intakt, og det vil han gerne dele med publikum, når han i 2018 lægger vejen forbi København.

Det sker med showet, der har den makabre titel ”The last time to see me before I die”, som får premiere i DR Koncerthuset den 21. maj ifølge aok.dk.

John Cleese gæstede København i 2016 med et show, der havde samme titel, men eftersom komikeren stadig er i live, så bliver der altså en runde mere.

Turné skulle finansiere skilsmisse

Det er langt fra første gang, at briten gæster Danmark med et show, der har en pirrende titel, for i 2010 var han på sin såkaldte ”skilsmisse-turné”.

Turneen havde titlen ”Sådan finansierer man sin skilsmisse”, og udbyttet skulle fylde hullet efter John Cleeses skilsmisse fra Alyce Eichelberger.

John Cleese udtalte desuden i 2014 at han så frem til at dø indenfor de næste fem-seks år, så han kunne slutte sig til andre store personligheder, der var gået i døden.

Monty Python gav gennembrud

Af samme årsag havde han heller ikke planer om at udarbejde endnu en filmmanuskript, fordi han ikke ville blive færdig, inden døden indtraf.

John Cleese blev for alvor verdenskendt med satireshowet Monty Python, der havde sin storhedstid fra 1969-1974.

Senere medvirkede han i TV-serien ”Halløj på badehotellet” i rollen som den skøre hotelejer Basil Fawlty.

John Cleese
- TV
John Goodman, Roseanne Barr
- TV