Dette driver dronning Margrethe til vanvid

Dronning Margrethe.

Arkivfoto: Hanne Juul

I et nyt interview med DR afslører dronning Margrethe, at en helt bestemt adfærd driver majestæten til vanvid.

Torsdag, 18. april 2019 - af Lene Skriver Bak

Dronning Margrethe har et særligt forhold til Norden.

Ud over at være protektor for foreningen NORDEN, er dronningen selv meget nordisk orienteret og interesseret.

Med en svenskfødt mor og familie og venner i både Norge og Sverige er interessen for de to nærmeste nordiske nabolande stærkest, men majestæten er også begejsret for Island og interesseret i Finland.

Det fortæller dronning Margrethe selv i et nyt interview med DR i anledning af showet "Dejlig er Norden".

Det driver mig til vanvid

Een særlig ting, man kan opleve i de nordiske lande, driver dog, med majestætens egne ord, dronningen til vanvid.

Sådan får du BILLED-BLADETs T-shirt
Klik her og se vores fine sommertilbud!

- Det driver mig til vanvid. Jeg synes, det er SÅ forkert, svarer dronningen journalist Tine Gøtzsche, der lige inden siger, at man kan opleve, at unge danskere, svenskere og nordmænd ikke forstår hinanden og derfor taler engelsk sammen.

Dronning Margrethe kommer selv med et bud på en forklaring:

- Men problemet ligger selvfølgelig i, at de ikke har haft så meget svensk eller norsk i skolen, som vi havde.

Se hele interviewet med dronningen her