Dronningens mange nytårskure: Din guide til kurene

Dronning Margrethe.

Dronning Margrethe.

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Allerede på første dag i året indleder dronning Margrethe rækken af nytårskure.

Fredag, 4. januar 2019 - af Henrik Salling

Ingen ved helt, hvornår begrebet nytårskur opstod. Men traditionen dateres helt tilbage til 1600-tallet, hvor regenten tog imod landets højeste rangklasser og andre fra det bedre borgerskab.

I dag er nytårskurene fordelt på flere arrangementer og flere dage, og efter 2. Verdenskrig blev denne opdeling nødvendig, da der blev flere og flere, som regenten havde lyst til at ønske et godt nytår.

Det nye år indledes den 1. januar med den første kur.

Her ønsker dronningen at sige godt nytår til regeringen, repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet. Det foregår i Christian VII's Palæ på Amalienborg. Og til forskel fra de andre kure, er denne med spisning - deraf navnet nytårskur og -taffel.

Video: Året i kongehuset 2015 - klik og se alle de største øjeblikke

To kure på en dag

Den anden kur på året finder sted den 3. januar. Den indledes med endnu en kur i Christian VII’s Palæ og er for højesteretsdommere og officerer fra Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet.

Og efter en lille køretur indledes næste del af dagen, nemlig på Christiansborg Slot, hvor dronningen og kronprinsparret tager imod diplomaterne, som der igennem årene er blevet mange af.

Det store antal skyldes, at der op gennem det 19. århundrede blev flere og flere, som regenten ville ønske godt nytår, blandt andet diplomater fra nyopståede lande.

Den diplomatiske nytårskur er altid et farvestrålende bekendtskab. Folkedragter og kjoler fra nær og fjern i alskens farver pryder Riddersalen på Christiansborg Slot og kæmper mod Bjørn Nørgaards gobeliner om opmærksomheden. 

Karettur gennem København

Årets sidste kur foregår den 4. januar og er for officerer fra Forsvaret og Beredsskabsstyrelsen, 1., 2. og 3. rangklasse samt indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner. Den foregår på Christiansborg Slot og indledes allerede på Amalienborg Slot, hvor kareten står klar til dronningen.

Dronningen ekskorteres i guldkareten også kaldet Kong Christian VIII’s Karet af Gardehusarregimentets Hesteskorte. Kareten er belagt med 24 karats bladguld og er bygget af karetmager Henry Fife i 1840. Kareten bliver trukket af seks kladruberheste med to forridere, som også er på kladruberheste.

Turen, der tager præcis 14 minutter, går gennem Store Kongensgade, over Kongens Nytorv via Holmens Kanal til Christiansborg Slot.

LÆS MERE: Dronningens nytårstaler - her er de alle sammen

Offentligt taffel

Fra Frederik III's tid – og måske længe før – var det kongelige taffel offentligt nytårsaften.

Alle måtte komme op på slottet, hvor man stod i rækker langs salens vægge og så den kongelige familie og hoffet spise. Skikken ophørte, da Christian VI og dronning Sophie Magdalene lod Københavns Slot nedrive og flyttede ind på Christiansborg Slot, hvor ingen uvedkommende havde adgang.

Efter Christiansborgs brand i 1794 var kongefamilien ikke længere under samme tag, men måtte besøge hinanden på Amalienborgs palæer og i Frederiksstaden for at gratulere nytårsmorgen.

Man blev tilsagt til kur enten ved en løber, hvis man boede i København, eller per brev. Da man i 1920 begyndte at invitere landsorganisationerne til nytårskurene, skete det med annoncering i avisen. I dag sendes invitationer til nytårskurenes deltagere på nær I., 2., 3. rangklasse, der møder op på Christiansborg Slot og indskriver deres deltagelse ved ankomsten.

Se billederne af kongelige nytårsrober gennem årene i galleriet her:

GALLERI: Farvestrålende nytårskjoler (Foto: ALLER MEDIA)

Dronning Margrethe og kronprins Frederik