Kronprins Frederik afslørede Årets Sportsnavn

Kronprins Frederik på scenen i Herning.

Foto: Lars H. Laursen

Den 5. januar uddelte en veloplagt kronprins prisen som Årets Sportsnavn til tennisspilleren Caroline Wozniacki.

Søndag, 6. januar 2019 - af Helle Skram de Fries

2018 blev året, hvor tennisspilleren Caroline Wozniacki endelig vandt Grand Slam-turneringen Australien Open.

Og ved Sport 2018 i Herning fik hun hele to priser, B.T. Guld samt prisen som Årets Sportsnavn.

Frederik udløste spændingen

Ved sidstnævnte var det selveste kronprins Frederik, der åbnede kuverten med navnet og udløste spændingen, da han proklamerede "Caroline Wozniacki".

Kronprinsen har ved tidligere lejligheder har vist, han er en stor beundrer af den danske tennisdarling.

Takkede på skype

Caroline Wozniacki kunne ikke selv være til stede i Jyske Bank Boxen i Herning, da hun er i Australien, netop for at spille i Australien Open.

Men med via Skype takkede hun:

- Det betyder virkelig meget. Meget mere end I aner! Tusind tak, lød det blandt andet fra en rørt Caroline Wozniacki, der også modtog prisen, der uddeles af Jyllands-Posten og Dansk Idrætsforbund, i 2010.

 

 

 

 

 

Dronning Margrethe og kronprins Frederik