Kronprinsesse Mary og Frederik klar til spændende dage i Italien

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik tager tirsdag den 6. november hul på den første af tre spændende arbejdsdage i Italien.

Mandag, 5. november 2018 - af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik skal i Rom stå i spisen for et dansk erhvervsfremstød. På torsdag skal kronprinsparret i audiens hos Paven.

Der er lagt op til tre dage med mange spændende oplevelser på programmet for kronprinsesse Mary og kronprins Frederik, der tirsdag den 6. november tager hul på opgaven som spydspidser for et dansk erhvervsfremstød i Italien.

Tirsdag, onsdag og torsdag er kronprinsesse Mary og kronprins Frederik i aktion i den italienske hovedstad Rom.

Besøg hos Paven og gallamiddag

Blandt de mange højdepunkter i løbet af de tre dage er kronprinsparrets besøg hos Paven i Vatikanet på torsdag. Men også tirsdagens fornemme aftenreception samt onsdag aftens dansk-italienske gallamiddag er noget, mange ser frem til.

BILLED-BLADET følger begivenhederne i Italien tæt, og du kan følge med i kronprinsparrets italienske dage her på vores site. Her er det de tre dages programpunkter for kronprinsparret (kilde: Kongehuset.dk):

 

Tirsdag den 6. november

Frokost på Palazzo del Quirinale

Kl. 13.30
Kronprinsparret bliver modtaget af Italiens præsident Sergio Mattarella som gæster ved en frokost i præsidentpaladset Palazzo del Quirinale.

 

Besøg ved Terme Di Caracalla

Kl. 15.15
Kronprinsparret besøger Terme Di Caracalla og deltager i en rundvisning.

 

Velkomstreception

Kl. 19.30
Kronprinsparret deltager i en velkomstreception med deltagelse af blandt andet den danske erhvervsdelegation.

 

Onsdag den 7. november

Officiel åbning af erhvervsfremstødet

Kl. 9.45
Kronprinsparret deltager i den officielle åbning af erhvervsfremstødet på Villa Miani. I forbindelse med åbningen vil kronprinsen holde tale.

 

Kronprinsens program

Besøg ved seminar om sundhed

Kl. 10.45
Kronprinsen overværer åbningen af seminaret “Shaping the Future of Healthcare and Strategic Investments”. 

 

Kronprinsessens program

Besøg ved seminar om urbanisering

Kl. 10.45
Kronprinsessen overværer seminaret “Keynote: The Business of Denmark’s Green Transition”.

 

Besøg ved seminar om fødevarer

Kl. 11.15
Kronprinsessen overværer seminaret “Ready for tomorrow’s consumers”.

 

Kronprinsens program

Besøg ved seminar om urbanisering

Kl. 11.40
Kronprinsen overværer seminaret “Water: Efficiency and Revenue Streams”.

 

Kronprinsessens program

Besøg ved seminar om sundhed

Kl. 12.10
Kronprinsessen overværer seminaret “The Transformation of Healthcare and Business Models of the Future”.

 

Kronprinsens program

Besøg ved seminar om fødevarer

Kl. 12.30
Kronprinsen overværer seminaret “Catch up – the market is moving”.

 

Kronprinsparrets program

Erhvervsfrokost

Kl. 13.10
Kronprinsparret deltager i en erhvervsfrokost med de deltagende danske virksomheder.

 

High-level panel discussion

Kl. 15.00
Kronprinsparret overværer paneldebatten “Outlook on the EU and the global industry agenda”.

 

Besøg ved Gastro Event

Kl. 17.00
Kronprinsparret deltager i et gastro event og overværer her et madlavningsshow med danske og italienske kokke. Kronprinsparret vil desuden møde danske virksomheder inden for fødevareindustrien.

 

Officiel middag

Kl. 19.45
Kronprinsparret deltager i en officiel middag.

 

Torsdag den 8. november

Besøg hos Hans Hellighed Pave Frans

Kl. 10.00
Kronprinsparret besøger Vatikanet og modtages i audiens hos Hans Hellighed Pave Frans.

 

Kronprinsens program

Besøg ved Trevi-fontænen

Kl. 11.20
Kronprinsen deltager i et besøg med fokus på Urban & Cleantech. Hans Kongelige Højhed vil besøge Trevi-fontænen og akvædukten Acqua Vergine.

 

Kronprinsparrets program

Besøg ved Hospital Bambino Gesu

Kl. 13.30
Kronprinsparret deltager i et besøg på børnehospitalet Hospital Bambino Gesu. Under besøget får Kronprinsparret en rundvisning på hospitalet og møder nogle af patienterne.