Kronprinsesse Mary til Royal Run: Det har været fantastisk

Kronprinsesse Mary.

Kronprinsesse Mary.

Foto: Ritzau Scanpix

I Aalborg deltog kronprinsesse Mary i både fem kilometer- og one mile-løbet.

Mandag, 10. juni 2019 - af Malan Joensen

Kronprinsesse Mary var lutter smil, da hun løb 1 mile-løbet i Aalborg 2. pinsedag.

Efter løbet, hvor kronprinsesse Mary fulgtes med børn fra Julemærkehjemmene og LykkeLiga, fortalte hun til TV 2:

- Det har været fantastisk. Det var en stor fornøjelse at være med - at være en del af noget, der er større end de enkelte af os, fortalte kronprinsessen, der tilføjede at det var rigtig dejligt at se, hvor glade deltagerne var for at være med.

Og så var det tilmed en meget rørende oplevelse for kronprinsesse Mary:

- At se nogen få en sejr - at komme igennem et målområde ved et løb, det er rørende, fortalte hun.

LykkeLiga er et projekt, der over en treårig periode skal udvikle et nationalt netværk af håndboldhold for udviklingshandicappede børn i alderen 6-15 år.
 
Projektet sigter efter at aktivere mere end 300 udviklingshandicappede børn på minimum 15 hold.
 
Lyt til podcasten "Frederik og Mary i medgang og modgang" herunder og find alle afsnit af "Danmarks royale podcast" her.