Kronprinsesse Marys gode veninde kåret som Årets dansker

Kronprinsesse Mary

Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet

Kronprinsesse Mary har de senere år arbejdet tæt sammen med Katja Iversen, direktør for Women Deliver, der nu er valgt som Årets dansker 2018.

Fredag, 7. december 2018 - af Ulrik Ulriksen

For kronprinsesse Mary har det de senere år været en stor fornøjelse at samarbejde med Katja Iversen, som er direktør for organisationen Women Deliver, hvor man sætter fokus på piger og kvinders rettigheder over hele verden.

Mary og Katja Iversen har lært hinanden at kende gennem deres arbejde med Women Deliver, og Katja Iversen har ofte udtrykt sin respekt for kronprinsesse Marys store indsats.

Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet

Kronprinsesse Mary med grundlæggeren af Women Deliver, Jill Sheffield, og den danske Women Deliver-direktør, Katja Iversen (t.v.) i 2016.

Stor respekt for hinanden

Men respekten får bestemt også den anden vej, for kronprinsesse Mary beundrer også Katja Iversens markante arbejde, der nu har resulteret i, at Women Deliver-direktøren er blevet valgt som Årets Dansker af Berlingske.

Helt særlig hæder

Den særlige hæder til forkæmperen for kvinders rettigheder har fået fine ord med på vejen fra udviklingsminister Ulla Tørnæs.

Ministeren glæder sig over valget af Katja Iversen som Årets Dansker 2018.

- Jeg er utrolig glad for valget af Katja Iversen som Årets Dansker 2018. Hun har gjort et enormt arbejde, som har forbedret rettighederne for tusindvis af piger og kvinder i udviklingslandene. Det er kun én uge siden, at H.K.H. Kronprinsessen og jeg var med til at lancere Women Delivers kampagne ”Deliver for Good” i Kenyas hovedstad Nairobi. Her besøgte vi også nogle af de projekter, som er udsprunget af Women Deliver, og vi mødte nogle af de kvinder, der har nydt gavn af det, lyder det fra Ulla Tørnæs.

Vigtigt arbejde i Nairobi

Kronprinsesse Mary og Katja Iversen samt minister Ulla Tørnæs havde et par travle arbejdsdage for ganske nylig i Kenya, hvor BILLED-BLADET tæt fulgte deres ihærdige indsats for at sætte kvinders rettigheder på dagsordenen i Afrika.

Kronprinsesse Mary i Kenya Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Kronprinsesse Mary i Kenya

Kronprinsesse Mary var begejstret for at være med til at forsøge at gøre en forskel, da hun i selskab med blandt andre Katja Iversen besøgte Nairobis slumkvarter Kibera og et center for teenagemødre og deres små børn i bydelen Shauri Moyo.

Årets dansker roser Mary

Katja Iversen er glad for at kæmpe for ligestilling sammen med Mary, som hun sætter enorm pris på. - Når man har en person som kronprinsesse Mary, som er så vidende og passioneret og veltalende omkring pigers og kvinders sundhed og rettigheder og ligestilling, så lytter verden. Verden lytter på en helt anden måde, når der er en person som hende, der taler, og derfor er det et rigtigt godt partnerskab, og det er jo skønt at se en kronprinsesse, der ikke bare er prinsesse i den traditionelle forstand, men som virkelig også kan flytte noget, og det er jo i Danmark og det er globalt, siger Iversen om Mary.

Læs alt om kronprinsesse Marys rejse til Kenya

Husk, at du i denne uges udgave af BILLED-BLADET kan se alle de nye billeder og få masser af spændende detaljer fra kronprinsesse Marys arbejdsrejse til Kenya.