ROYAL RUN: Se billedet: Kronprinsesse Mary på vej til Aalborg

Kronprinsesse Mary

Arkivfoto: Martin Høien/BILLED-BLADET

Kronprinsesse Mary brugte tiden i bilen på vej til Royal Run i Aalborg på at sende en hilsen på kongehusets instagram-profil.

Mandag, 10. juni 2019 - af Pia Meisner

Kronprinsesse Mary ankom sammen med kronprins Frederik til Aarhus med kongeskibet Dannebrog og herefter gik turen videre med bil til Royal Run i Aalborg.

I Aalborg skal kronprinsesse Mary deltage i hele to løb, nemlig fem kilometer-distancen samt one mile-løbet.

Det glæder kronprinsesse Mary sig til

Tiden i bilen brugte hun blandt andet på at sende en hilsen på kongehusets instagram-profil Det Danske Kongehus.

Kronprinsessen skriver:

"Jeg er på vej til Aalborg, hvor jeg har stillet mig selv den udfordring at løbe hele to løb. Blandt andet skal jeg løbe med en gruppe julemærkebørn, der gennem måneder har trænet op til i dag. Det er sejt, at de lige som mange andre løbere i dag har taget udfordringen op!

Sidste år var det helt særlig at mærke den fællesskabsfølelse, der var omkring Royal Run. Det glæder jeg mig til at opleve igen."