ROYAL RUN: Se billedet: Mary og Frederik sender hilsen fra kongeskibet

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET

Kronprins Frederik og kronprinsesse ankom til Aarhus ombord på kongeskibet Dannebrog for at deltage i Royal Run i hhv. Aarhus og Aalborg.

Mandag, 10. juni 2019 - af Pia Meisner

Royal Run 2019 er i fuld gang!

For at markere dagen lagde kongehuset tidligere i dag et billede ud på instagram-profilen Det Danske Kongehus af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ombord på kongeskibet Dannebrog.

Samtidig sender kronprins Frederik sammen med kronprinsesse Mary en sød hilsen til alle:

"Vi er klar til at tage hul på en forrygende dag med Royal Run i Aarhus, Aalborg og København.

Selvom jeg ikke kommer til at løbe med som planlagt, så vil jeg gå en familie-mile i smilets by og følge med langs ruterne i København. Min hustru kører om lidt til Aalborg, hvor hun vil deltage i to løb, og så stiller alle vores børn til start senere i dag i København. Derudover glæder jeg mig til at se billeder fra Rønne. Det bliver en fantastisk dag."