UNIKKE BILLEDER: Kronprins Frederik viser rundt i sit hjem

Kronprins Frederik

Kronprins Frederik. 

Foto: Kongehuset

Hver dag resten af ugen byder kronprins Frederik gennem video og billeder på de sociale medier indenfor på Frederik VIII's Palæ og fortæller om den imponerende kunst på væggene.

Tirsdag, 9. juli 2019 - af Marianne Singer

For snart ni år siden flyttede kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen med deres børn ind i et flot og nyrenoveret Frederik VIII's Palæ på Amalienborg i det indre København.

Forinden havde 10 danske kunstnere udsmykket de pragtfulde rum i det historiske rokokopalæ med moderne kunst indenfor genrerne malerie, tegning, skulptur og installation.

Pragtfulde rum 

Nu kan danskerne få et helt unikt indblik i kronprinsfamiliens hjem, når kronprins Frederik fra tirsdag til søndag i denne uge viser rundt hjemme i palæet.

Listen to "Hjemme hos Frederik og Mary" on Spreaker.

Samtidig fortæller kronprinsen om flere af de imponerende kunstværker i videoer på Kongehusets Facebook-profil og til billeder på Kongehusets Instagram. 

Det første kunstværk, som kronprins Frederik fortæller om, er faktisk også det nyeste, et 11. kunstværk, der, ifølge kongehuset, blev tilføjet tidligere i år til et af de lokaler, der bliver brugt repræsentativt.  

Veloplagt kronprins Frederik 

Kunstværket, skabt af den svenske fotograf Miriam Bäckström, er et digitalt billede, der er vævet og omformet til en moderne fortolkning af en gobelin.  '

- Dette rum kan måske ved første øjekast godt virke lidt voldsomt og forvirrende, og man bliver lidt overrumplet af det, samtidig mærker man at være omgivet af denne elektriske storm, lyder det blandt andet fra en veloplagt kronprins Frederik i den første video på Kongehusets Facebook-profil.