VIDEO: BILLED-BLADETS hofreporter: Nu samles familien om prins Henrik

Prins Henriks nærmeste familie er samlet omkring ham på Rigshospitalet, hvor han er indlagt. Prinsens helbredstilstand er alvorligt forværret, oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse

Fredag, 9. februar 2018 - af Pia Meisner From

Tidligt fredag morgen udsendte kongehuset en meddelse om, at hans kongelige højhed prins Henriks tilstand desværre er alvorligt forværret.

Prinsen har siden den 28. februar været indlagt på Rigshospitalet, hvor han bl.a. er blevet behandlet for en alvorlig infektion i lungerne, dét lægerne kaldte en godartet tumor.

Denne meddelelse gav i begyndelsen af ugen grund til optimisme, og kronprins Frederik fortalte BILLED-BLADET, at det gik fremad.

Kronprins Frederik haster hjem 

Den 83-årige prins Henriks tilstand er med kort varsel blevet forværret.

Så meget, at kronprins Frederik tidligt fredag morgen dansk tid besluttede at rejse hjem fra Sydkorea, hvor han ellers skulle deltage i De Olympiske Vinterleges åbningsceremoni fredag og andre OL-arrangementer.

Kronprinsen er på vej hjem til Danmark, hed det videre i kongehuset pressemeddelse, som Billed-Bladets hofreporter betegner som usædvanlig og udtryk for at prinsens tilstand er kritisk og meget alvorlig.

- Derfor samles familien nu omkring prinsen. For at give ham al den støtte og kærlighed, de kan, i denne svære tid.

Se video her, hvor BILLED-BLADETs Trine Larsen fortæller om prinsens kritiske tilstand.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik