VIDEO: Den kongelige familie bevæget på Amalienborg

Kronprinsparret, prins Joachim og prinsesse Marie samt alle prins Henriks børnebørn tog de mange blomsterhilnser på Amalienborg Slotsplads i øjesyn.

Torsdag, 15. februar 2018 - af Henrik Salling

Det var en bevæget kongefamilie som lige omkring kl. 12.00 torsdag kiggede på de mange hilsener og blomster, som medfølende danskere har lagt foran Christian 9.’s palæ på Amalienborg.

Du kan sende dine hilsner og varme tanker til dronningen og familien på BILLED-BLADETs særlige kondolence-side her 

Familien kom ud omkring en time efter af prinsens båre var blevet placeret i riddersalen i palæet. Dronningen valgte dog at blive inden døre.

I morgen omkring klokken 18, vil båren med prins Henrik blive kørt til Christiansborg Slotskirke.

Det meste af den kommende weekend vil det i slotskirken være muligt for almindelige danskere at tage afsked med prins Henrik, når kisten står castrum doloris i slotskirken.