VIDEO: Dronningen fortæller om sin første travle dag i Estland

Fra tidlig morgen til sen aften fejrede dronning Margrethe 800-året for vores flag.

Søndag, 16. juni 2019 - af Trine Larsen

Dronning Margrethe fejrede 800-året for Dannebrogs fald fra himlen over Tallinn i Estland, og under besøget i landet oplevede dronningen endnu engang at se flaget falde ned fra himlen.

Hvordan det gik til, kan I se i denne video fra dronningens første, lange og hektiske dag i den estiske hovedstad.

Danskernes By

Fra Helsinki i Finland kom dronning Margrethe sejlende med kongeskibet Dannebrog for at fejre 800-året for flaget Dannebrog.

Estlands præsident, Kersti Kaljulaid, modtog dronningen, både på vandet og på kajen, og sammen kunne de lørdag fra tidlig morgen til sen aften opleve et tæt pakket program.

Alt sammen for at fejre de gode relationer mellem Estland og Danmark og ikke mindst, at det er præcis 800 år siden, Dannebrog ifølge sagnet faldt ned over Tallinn, som også kaldes "Danskernes By".

Få BILLED-BLADET leveret - hele sommeren
Klik her og se vores fine sommertilbud!

At danskernes dronning passer godt ind i "Danskernes by" kan tydeligt ses i denne video, hvor majestæten også selv fortæller, hvad besøget netop nu betyder for hende.