VIDEO: Kronprinsesse Mary fortæller om fantastiske dage i Texas

I Texas rundede kronprinsesse Mary sit arbejdsbesøg af med at give interview til den danske presse.

Torsdag, 14. marts 2019 - af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary deltog i lanceringen af et sundhedssamarbejde mellem Danmark og Texas på Texas Medical Center. Det skete på den sidste af tre dages arbejdsbesøg i Texas i USA.

Mary var glad for hele turen og for de oplevelser, hun nåede at få. Det fortalte kronprinsessen den danske presse, lige inden hun kørte mod lufthavnen og satte kurs hjemad mod Danmark. 

Gjorde en god figur

Mary gjorde en særdeles god figur under besøget til Austin og Houston. På den sidste dag i Houston deltog kronprinsessen som den første kongelige nogensinde i den kæmpestore internationale energikonferencen CERAWeek. En veloplagt Mary talte til en større forsamling i en af konferencens fyldte sale. 

Læs om Marys forrygende dag i Austin i  BILLED-BLADET

I denne uges udgave af BILLED-BLADET får du alt om kronprinsesse Marys forrygende og festlige dag i Austin i Texas.

Mary havde en spændende dag på South By Southwest-festivalen, der bød på mange gode oplevelser.

Kronprinsessen fortalte i løbet af dagen om sit særlige forhold til Texas, hvor hun boede en kort periode som lille pige sammen med sin familie.

Mary sluttede dagen i Austin af med at deltage med vanlig elegance og stil i en helt særlig fest med koncert leveret af yndlingsbandet Alphabeat.