VIDEO: Kronprinsesse Mary satte fokus på stort tabu i Afrika

Kronprinsesse Mary satte under sit besøg i Kenya fokus på et stort tabu i det afrikanske land ved at besøge et center for handicappede børn i et slumkvarter i Nairobi. Hør her, hvad hun siger om det særlige besøg.

Fredag, 30. november 2018 - af Ulrik Ulriksen

Slumkvarteret Kibera i Kenyas hovedstad Nairobi fik dansk besøg, da kronprinsesse Mary gik rundt i de smalle gyder og kiggede indenfor i et center for handicappede børn.

Med sit møde med centrets små børn var kronprinsessen med til at vise, at det er vigtigt, at der støttes op om projekter og centre, som tager sig af de svageste i det kenyanske samfund.

Kronprinsse Mary havde tæt program

Kronprinsessen og udviklingsminister Ulla Tørnæs satte også fokus på arbejdet for at forbedre kvinders rettigheder i løbet af Kibera-besøget, som var en vigtig del af det omfattende program på et to-dages arbejdsbesøg til Kenya i Afrika.

I videoen herover fortæller kronprinsessen om det særlige besøg til kibera og om ligestilling i Kenya.

Se alle billeder og læs interviewet med kronprinsessen i næste uges BILLED-BLADET.