TILLYKKE: Dronning Maximas ældste datter fylder 15 år

Prinsesse Amalia, dronning Maxima

Foto: Mega

Prinsesse Amalia skal engang overtage tronen efter sin far kong Willem-Alexander. Men indtil videre nyder hun mest af alt sit ungdomsliv med kammeraterne.

Fredag, 7. december 2018 - af Marianne Singer

Det bliver helt sikkert en stor festdag, når prinsesse Amalia fredag fylder 15 år.

Prinsesse Amalia er nummer et i den hollandske tronfølge efter sin far, kong Willem-Alexander, men også en ung kvinde, der står midt i teenagelivet. 

 

Lærer kinesisk

Meget af sin tid bruger prinsesse Amalia, der blev døbt Catharina-Amalia Beatrix Carmen Victoria, på den kristne skole Christelijk Gymnasiumi Haag, hvor hun har kinesisk som bifag. 

Med til prinsesse Amalias nærmeste familie hører også hendes mor, dronning Maxima, og søstrene, prinsesse Alexia, 13, og prinsesse Ariane, 11.

Flytter snart

Sammen bor familien i den skønne Villa Eikenhorst i Wassenaar, hvor de har boet i 15 år.  

Der er dog kun kort tid til, at prinsesse Amalia flytter med sine forældre og søskende til deres nye hjem, paladset Huis ten Bosch i Haag. 

Vi ønsker stort tillykke med fødselsdagen!