Dronning Sonja sygemeldt: Aflyser deltagelse i statsbesøg

Dronning Sonja.

Dronning Sonja.

Foto: Jørgen Gomnæs / Det kongelige hoff.

Dronning Sonja er blevet sygemeldt og kan derfor ikke deltage i et statsbesøg fra Sydkorea i de kommende dage, meddeler det norske hof.

Tirsdag, 11. juni 2019 - af Marianne Singer

Sammen med kong Harald skulle dronning Sonja have været vært ved et stort statsbesøg fra Sydkorea i henholdsvis Oslo og Bergen de kommende to dage.

Men nu meddeler det norske hof, at dronning Sonja er blevet sygemeldt ugen ud på grund af en infektion i højre fod og derfor må melde afbud. 

En aktiv dame 

Dronning Sonja fylder 82 år den 4. juli og er kendt som en meget aktiv dame, der elsker at vandre og stå på ski i den norske natur. 

Sådan får du BILLED-BLADETs T-shirt
Klik her og se vores fine sommertilbud!

Senest havde Norge et statsbesøg i juni 2018, da Slovakiets præsident, Andrej Kiska, var på besøg.