Kronprinsesse Victoria på smuk vandretur med prins Daniel

Kronprinsesse Victoria

Prins Daniel og kronprinsesse Victoria. 

Foto: AOP

Kronprinsesse Victoria indledte en lang række vandringer i det svenske landskab i de kommende år med en hyggelig tur i sit hertugdømme Västergötland sammen med prins Daniel.

Onsdag, 13. september 2017 - af Marianne Singer

Vejret drillede lidt med regn, men de skønne omgivelser sørgede for, at kronprinsesse Victoria og prins Daniel bevarede deres gode humør under en vandretur i kronprinsessens hertugdømme Västergötland.'

 

Vandreturen var den første af i alt 25, som kronprinsesse Victoria, ifølge det svenske hof, vil foretage sig gennem forskellige landskaber i Sverige i de kommende år.

Under turen, der gik langs pilgrimsruten mellem Varnhem og Hornborgasjön, var kronprinsesse Victoria i godt selskab med sin mand, prins Daniel. 

Unik, svensk natur

Hver vandretur kommer til at tage en dag, og kronprinsesse Victoria kommer til at opleve Sverige på forskellige årstider, hvilket giver hende mulighed for at synliggøre den unikke, svenske natur for alle. 

Kronprinsesse Victoria ønsker samtidig at sætte fokus på fordelene ved friluftsliv og bevægelse.