Prinsesse Sofia fylder 34: Se det skønne nye billede

prinsesse sofia

Prinsesse Sofia. 

Foto: AOP

Sveriges smukke prinsesse Sofia fylder i dag, den 6. december, 34 år, og i den anledning er der blevet taget et nyt, flot billede af prinsessen.

Torsdag, 6. december 2018 - af Christinna Braun

Prins Carl Philip af Sveriges smukke hustru prinsesse Sofia kan i dag fejre sin 34-års fødselsdag.

I den anledning har det svenske kongehus lagt et flot, nyt billede ud af prinsesse Sofia på deres Instagramprofil.

Familien voksede og voksede

Prinsesse Sofia blev den 13. juni 2015 gift med den fem år ældre prins Carl Philip, og lige siden er deres familie vokset og vokset. 

Året efter fødte hun deres første barn, prins Alexander, og et år efter det fik de deres søn nummer 2, prins Gabriel.

Mon ikke prinsesse Sofia bliver fejret af manden prins Carl Philip og de to små sønner prins Alexander og prins Gabriel.