iben hjejle

Alle artikler om iben hjejle

Sofie Linde.

Om Iben Hjejle

Iben Hjejle er født 22. marts 1971 og er en dansk skuespiller.

Iben Hjejle har medvirket i en række store danske filmsuccesser, såsom Mifunes sidste sang, Blinkende lygter, Gamle mænd i nye biler, INKA$$O og senest i Klovn - The Movie. Ligeledes i tv-serier som blandt andet Langt fra Las Vegas, Klovn, Anna Pihl og Dicte. Hjejles gennembrud kom i 1999 i Søren Kragh-Jacobsens dogmefilm Mifunes sidste sang, hvor hun spillede den kvindelige hovedrolle som luderen Liva, der flygter fra sin fortid og møder kærligheden på Lolland. Denne rolle indbragte hende en "special mention" ved filmfestivalen i Berlin samme år, og en Bodilpris for bedste kvindelige hovedrolle året efter.

Iben Hjejle dannede fra 2003 til 2011 par med komikeren Casper Christensen – dette forhold startede da de skulle spille kærester i serien Langt fra Las Vegas. Iben Hjejle er født og opvokset i den københavnske bydel Søborg, som datter af folkeskolelærer Christian Hjejle og gymnasielærer Annelise Kirsten. Hun boede sammen med sine forældre, indtil hun var ti, hvor forældrene blev skilt. Faderen flyttede ind til København, og Hjejle blev boende hos sin mor i Søborg, hvor hun efterfølgende fik en stedfar, to stedsøstre og en lillesøster. I hendes ungdomsår gik hun på Det frie Gymnasium i en årrække og så var hun blandt andet også god til sprog, løb, teater og til at spille marimba.

I et interview med Berlingske i 2003 udtalte hun sig om sin barndom: "Mit hjem var i sådan et kvarter, hvor der var enormt mange venstreorienterede akademikere, der delte nogle huse med nogle andre, fordi de ikke var til at betale. Så det var kollektiv-agtige forhold, jeg voksede op under." Hendes mor Annelise Kirsten døde i 1998 af brystkræft. I oktober 2001 var Iben Hjejle sammen med Natasja Crone ambassadører for en landsdækkende brystkræftkampagne. Ligeledes bidrager hun til Breast Friends, som en en brystkræftkampagne initieret af medicinalvirksomheden Roche a/s, som med kampagner vil skabe øget opmærksomhed og kendskab til brystkræft samt indsamle penge til forskning i forebyggelse og behandling af sygdommen.

Kilde: Wikipedia